Øresund
Aldrig udenfor sæson
Torsk, sild, makrel, sej, fladfisk. Øresund er indbegrebet af varieret og spændende fiskeri.
Torsk, sild, makrel, sej, fladfisk. Øresund er indbegrebet af varieret og spændende fiskeri.
56.1513° N
12.8696° E
Blæsten går frisk over Øresunds vande og rusker de trofaste fiskekuttere, der sejler mellem Sjællands glitrende guldkyst og Skånes bløde hvide strande. Det smalle sund, der gemmer på historier om tidligere tiders nabostridigheder, er i dag en arena for tvekampe mellem fangstlystne fiskere og egenrådige torsk.
Øresunds uendelige variationer byder på alt lige fra sandede bugter til blotlagte grundfjeld og skaber et sandt fiskemekka året rundt. Fiskeriet her er et af landets mest varierede, og det befærdede stræde er berømt for sine uendelige sildestimer og berygtet for dets kampklare kæmpetorsk. En fisketur på Øresund sender dig sjældent tomhændet hjem. I Øresund er det altid sæson - alle årets måneder disker op med nye fede fiskemuligheder. Når foråret springer ud, springer hornfisken med. Den lange slanke fisk melder sin ankomst langvejsfra og bliver sommeren over. Hornfisken får snart selskab af de fuldfede makreller, mørksej og springglade torsk, der ofte lader sig fange i sundets lavere vand. Også fladfisk, der gemmer sig på bunden af det smalle sund, er et godt sommerbytte. Efteråret skydes i gang med de karakteristiske stimer af høstsild, som byder sig til som enorme ædegilder for både fiskere og større fisk. Sildefiskeriet bliver ofte en øjenåbnende oplevelse for nybegyndere, når forfanget fyldes af smækre sild, hver gang linen kastes over bord. Torsk og sild kan klare vinterens kulde, da de nu har vokset sig fuldfede – vinterfangsterne fanges med store pirke og er en skøn spise. Året rundt lægger fiskekutterne til ved havnene fra København til Helsingør og har altid professionel fiskeekspertise ombord. Tag på fisketur med en af Fishtrips samarbejdspartnere på kuttertur og bliv gelejdet mod de rette vanddybder. Skipper har fisk på hjernen og kender altid de bedste smutveje til krabaternes aktuelle gemmesteder.
Havfiskeri på Øresund skal opleves fra fiskekutter! Kutterne sejler dagligt fra Københavns Nordhavn, Helsingør, Rungsted og Vedbæk. Her kan du i én samlet kalender se, hvornår turbådene sejler.
ma. 18. jan. | di. 19. jan. | wo. 20. jan. | do. 21. jan. | vr. 22. jan. | za. 23. jan. | zo. 24. jan. |
---|
Torsken kendes bl.a. på skægtråden og er et yndet mål blandt lystfiskere og en udsøgt spisefisk. De fleste torsk i de danske farvande vejer mellem 1-5 kg, men kan fanges med en vægt på op til 40 kg, hvis man er heldig!
Læs mere om TorskDer findes sild i de fleste danske farvande. De lever i stimer, der nogle steder kan indeholde op til en million eksemplarer. En sild kan genkendes på den sølvblanke krop med masser af skæl, der let falder af. Der findes ingen fredningsperiode for sild, ej heller et mindstemål, undtaget Nordsøen og Kattegat, hvor mindstemålet er henholdsvis 20 cm og 18 cm.
Læs mere om SildHornfisken fanges ofte tæt ved overfladen og indtager de danske farvande fra april til juni for at gyde på lavt vand. I efteråret kan hornfisken også fanges, da den her trækker vestover. Hornfisken har intet mindstemål.
Læs mere om HornfiskFladfisk er en fællesbetegnelse for de meget udbredte fladfisk skrubbe, rødspætte og ising, men inkluderer også pig- og slethvar, samt søtunge. Det overordnede karakteristika er en rund, flad krop, skabt til at ligge på bunden. Der er ingen fredning (der har dog tidligere været). Mindstemål varierer for farvande og de forskellige arter.
Læs mere om FladfiskMakrellen indtager i de danske farvande om sommeren og er en hurtigsvømmende fisk, der kan optræde i store stimer. Om sommeren migrerer makrellen til kysten og lever af småfisk samt mindre skaldyr, som rejer. Der er ikke fredningstid for makrellen, men i Skagerrak og Kattegat er mindstemålet 20 cm, i Nordsøen 30 cm.
Læs mere om MakrelSej eller mørksej, som den også kaldes i familie med torsken. Sej har mørkeblå og sort ryg, lys bug og har en lys linje ned langs siden. Den har ingen skægtråd som torsken. Der er ingen fredningsperiode på mørksej, men der er et mindstemål på 30 cm i de indre farvande, i Nordsøen dog 35 cm. Mørksej fanges typisk i sommermånederne.
Læs mere om SejHavørreden udklækkes i ferskvand, inden den driver med strømmen i åerne til havet. Her vokser den sig større inden den igen vandrer op i åerne for selv at gyde. Havørreden er en laksefisk, men adskiller sig fra laksen ved at have en mere kompakt krop og en smallere hale. Mindstemål er 40 cm – vær opmærksom på fredningsperioder.
Læs mere om HavørredFish | janv. | févr. | mars | avr. | mai | juin | juil. | août | sept. | oct. | nov. | déc. | Photo |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Torsk | high | high | high | high | high | high | high | high | high | high | high | high | ![]() |
Sild | low | low | low | low | low | low | low | low | high | high | high | low | ![]() |
Hornfisk | none | none | none | low | high | high | low | none | low | low | none | none | ![]() |
Fladfisk | low | preserved | preserved | preserved | high | high | high | low | high | high | low | low | ![]() |
Makrel | none | none | none | none | none | low | low | high | high | low | low | none | ![]() |
Sej | none | none | none | none | none | low | high | high | low | low | low | none | ![]() |
Havørred | high | high | high | high | high | low | low | low | high | high | high | high | ![]() |
HøjsæsonLavsæsonUden for sæsonFredet | |||||||||||||