Lolland-Falster
Overvældende mange fiskemuligheder
Der er overvældende mange fiskemuligheder på Lolland-Falster.
Der er overvældende mange fiskemuligheder på Lolland-Falster.
54.9643° N
12.1157° E
Kystlinjen er rigtig lang og smuk på Lolland-Falster, og mulighederne for lystfiskeri er talrige. Her er der plads til de seriøse lystfiskere, der bruger meget tid på deres hobby samt masser af fiskemuligheder for familier, der ønsker at opleve den smukke natur, mens de fanger en fisk.
Kystfiskeriet er specielt godt på Lolland-Falster, og der findes et væld af fiskepladser, så der er rigeligt med plads til alle. Havørreden er et yndet bytte, når turen går til kysten i forårsmånederne fra marts til maj og igen i efteråret, mens hornfisken holder sit indtog og blander sig i fangsterne fra slut april til lidt ind i juni. Fiskeri efter hornfisk er især attraktivt for børnefamilier, da børnene relativt nemt kan få succes med fiskeriet. Kysterne rundt om Lolland-Falster er blandt de inkarnerede lystfiskere kendt for sine store Østersø havørreder – og der bliver hvert år landet mange flotte fisk. Derudover byder kysterne og havnemolerne også på et alsidigt fiskeri efter forskellige arter af fladfisk og indimellem torsk. Langs havnemolerne kan man også sagtens forsøge sig efter havørred med god succes. Vandet langs kysterne er ikke særligt salt – hvilket gør det muligt for både gedder og aborrer at leve i saltvandet. Når saltpromillen er så lav, kalder man det for brakvand. Dette fiskeri efter brakvandsgedder og aborrer foregår som oftest fra områdets havnemoler. Lolland-Falster byder også på geddefiskeri i ferskvand, hvor fiskeriet om foråret kan være rigtigt godt i bl.a. Maribo Søerne. På Lolland-Falster findes der flere Put & Take søer, der alle er familievenlige. Kendetegnende for søerne er, at de oftest ligger i smukke naturomgivelser. Put & Take fiskeri kan nogle gange være rigtigt nemt – men væbn dig gerne med tålmodighed, for når fiskene har været i søen et stykke tid, bliver de lidt sværere at fange. Dog er chancerne for succes altid gode, hvilket gør dem ideelle til fiskeri med børn - og mange børn har startet deres lystfiskerkarrierer i netop en Put & Take sø. Det er også muligt at tage på havfiskeri på Østersøen med kutter efter fortrinsvist torsk. Der er f.eks. kuttere hjemmehørende i Gedser havn. Fiskeri efter torsk og fladfisk er også rigtigt godt i Langelandsbæltet. Her afholder man hvert år DM i fladfisk, der tiltrækker mange lystfiskere samt tilskuere. Udgangspunktet for denne konkurrence er Onsevig Havn. De lokale skippere er erfarne folk, der har sejlet i mange år, og derfor har et indgående kendskab til havet og fiskepladserne i området – så her er noget for både de garvede havfiskere samt familier og turister, der gerne vil have en dag på havet med gode fangstmuligheder.
Multen er blevet mere udbredt i sommerhalvåret i takt med det gradvist varmere klima i de danske farvande. Herhjemme er den tyklæbede multe den mest almindelige, og kendes på sit brede hoved og vandrette mundspalte. Multen lever af alger og kan fanges på brød eller alge-imiterende fluer. Ingen fredning, men mindstemål er 20 cm.
Læs mere om MulteFladfisk er en fællesbetegnelse for de meget udbredte fladfisk skrubbe, rødspætte og ising, men inkluderer også pig- og slethvar, samt søtunge. Det overordnede karakteristika er en rund, flad krop, skabt til at ligge på bunden. Der er ingen fredning (der har dog tidligere været). Mindstemål varierer for farvande og de forskellige arter.
Læs mere om FladfiskTorsken kendes bl.a. på skægtråden og er et yndet mål blandt lystfiskere og en udsøgt spisefisk. De fleste torsk i de danske farvande vejer mellem 1-5 kg, men kan fanges med en vægt på op til 40 kg, hvis man er heldig!
Læs mere om TorskHavørreden udklækkes i ferskvand, inden den driver med strømmen i åerne til havet. Her vokser den sig større inden den igen vandrer op i åerne for selv at gyde. Havørreden er en laksefisk, men adskiller sig fra laksen ved at have en mere kompakt krop og en smallere hale. Mindstemål er 40 cm – vær opmærksom på fredningsperioder.
Læs mere om HavørredThe pike is one of Denmark’s largest freshwater fish, but it is also found in brackish water. The pike can reach an impressing 25 kilos and is identified by its broad, flat head and its dorsal fin that is places far along the back as is the opposing anal fin.
Læs mere om PikeAborren findes herhjemme i søer, vandløb og brakvand. Den kendes let på den store rygfinne med pigge, rød finner og sorte striber. Aborren vokser meget langsomt og kan således blive over 10 år gammel. Den er aldrig fredet, men fanget i saltvand skal den være mindst 20 cm.
Læs mere om AborreHornfisken fanges ofte tæt ved overfladen og indtager de danske farvande fra april til juni for at gyde på lavt vand. I efteråret kan hornfisken også fanges, da den her trækker vestover. Hornfisken har intet mindstemål.
Læs mere om HornfiskDer findes sild i de fleste danske farvande. De lever i stimer, der nogle steder kan indeholde op til en million eksemplarer. En sild kan genkendes på den sølvblanke krop med masser af skæl, der let falder af. Der findes ingen fredningsperiode for sild, ej heller et mindstemål, undtaget Nordsøen og Kattegat, hvor mindstemålet er henholdsvis 20 cm og 18 cm.
Læs mere om SildFish | ene. | feb. | mar. | abr. | may. | jun. | jul. | ago. | sep. | oct. | nov. | dic. | Photo |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Multe | none | none | none | none | none | low | high | high | low | none | none | none | ![]() |
Fladfisk | low | preserved | preserved | preserved | low | low | high | high | high | high | low | low | ![]() |
Torsk | low | low | low | high | high | high | high | high | high | high | high | low | ![]() |
Havørred | preserved | low | high | high | high | low | low | low | high | high | high | preserved | ![]() |
Pike | low | low | low | preserved | preserved | high | low | low | high | high | low | low | ![]() |
Aborre | low | low | low | low | high | high | high | high | high | low | low | low | ![]() |
Hornfisk | none | none | none | high | high | high | low | low | low | low | none | none | ![]() |
Sild | none | none | low | low | low | none | none | none | none | low | low | low | ![]() |
HøjsæsonLavsæsonUden for sæsonFredet | |||||||||||||